|
|
|
Bortset fra dovenskaben, så er vinden din værste fjende. Vinden giver modstand, vinden æder kræfterne, vinden udfordrer din tålmodighed. At cykle er dybest set at vinde over vinden. Målinger har vist, at når man cykler 30 kilometer i timen, bruger man hen ved 80 procent af sin energi på at skubbe luft til side. Derfor er der også en hel del at vinde ved at køre med racerstyr, eller med den såkaldte triatlon bøjle, der samler armene i en pil. Vinden er også årsag til, at man ser cykelryttere med alskens mærkeligt udstyr: Dråbeformede hjelme, stramtsiddende trikot, eller hjul uden eger – de såkaldte pladehjul. Alt sammen beregnet på at nedsætte vindmodstanden. Man skulle ikke tro det, men de tynde metaleger som suser rundt med hjulet, skaber en slags hvirvler i luften, og giver en betydelig vindmodstand. Så inden for avanceret cykelforskning eksperimenteres der med at sætte færre eger i hjulene.. Formel for vindmodstand Men luft- og vindmodstand kan alligevel betyde forskellen på om man når frem til tiden eller ej. Og især for hvor mange kræfter man skal bruge. Den matematiske formel for vindmodstand siger, at den vokser med kvadratet på hastigheden. Det betyder, at hvis man kører dobbelt så stærkt, så bliver vindmodstanden fire gange så kraftig. Og ikke nok med det. For når man kører dobbelt så stærkt, skal man arbejde dobbelt så hårdt. Tilsammen betyder det, at hvis man sætter farten op fra 15 kilometer i timen til 30 kilometer skal man arbejde otte gange hårdere for at overvinde vindmodstanden. Endnu mere opslidende bliver det, hvis det samtidig er blæsevejr. Let vind –
tungt arbejde
Omregnet betyder det, at man ved en cykelhastighed på 18 kilometer i timen og en modvind på 18 km/t skal arbejde lige så hårdt som hvis man kørte 28,6 kilometer i timen i vindstille. Og en vind på 18 kilometer i timen er ikke det store. Det svarer til fem sekundmeter. Det er, hvad man i det maritime sprog betragter som en "let vind". Et solidt blæsevejr ligger på hen ved det dobbelte. Og så bliver det for alvor grund til at krumme sig sammen over styret for at reducere luftmodstanden. Også sidevind giver ifølge Leif Wagner Smitt en betydelig vindmodstand. Udsættes man for en sidevind med samme hastighed, som man selv kører, f.eks. 18 kilometer i timen, øges vindmodstanden med 40-50 procent. Medvind er en ganske anden historie. Kører man de samme 18 kilometer i timen med en fem sekundmeters vind lige i ryggen, svarer det det til at vindmodstanden forsvinder – ligesom når man kører på et rullebånd eller en kondicykel. Kuglehoved
og dråbehoved
Ca. to tredjedele af luft/vindmodstanden kommer fra kroppen. Stel, styr, ringeklokke og cykelkurv udgør omkring. en femtedel, mens hjulene tegner sig for 10-15 procent. Luftmodstand kan, ifølge Politikens Store Cykelbog, udregnes i såkaldte modstandskoefficienter. Hvis man tager en kugle, en terning og en dråbeform - alle med samme areal fortil – vil man se, at dråbeformen – med den buttede ende forrest – har en vindmodstand på 1/20 af terningens og 1/10 af kuglens. Så kan man prøve at afgøre med sig selv om ens hoved minder mest om en terning, en kugle eller en dråbe. - Og måske ville man forbedre sin personlige aerodynamik, hvis man iførte sig en strømlinet cykelhjelm. Også kørestillinger kan sammenlignes ved hjælp af modstandskoefficienter. En cyklist i oprejst stilling på bedstemorcykel har en koefficient på 1,1. En let foroverbøjet kørestilling giver en koefficient på 1,0 – mens en cykelrytter, der ligger med næsen nede i gedebukkestyret har en koefficient på 0,83-0,88. Mindst vindmodstand giver kroppen på en liggecykel, hvor modstandskoefficienten er nede på 0,77 – og er der tale om en liggecykel med såkaldt kåbe – hvor cyklisten ligger kapslet ind – kan koefficienten nå helt ned på 0,11. Sådan
er vinden
Red. Knud Aagaard
TriSport Denmark
|